Download PDF Brochure

Flexleasing
Høj service og kvalitet
 
First Lease ønsker at tilbyde flexleasing produkter til dansk erhvervsliv, samt til privatpersoner med en god økonomi. Der lægges stor vægt på et højt og personligt service niveau, samt at du som kunde, oplever produktet som et seriøst kvalitetsprodukt. Engagement, ordholdenhed samt stor arbejdsglæde skal være primære ”drivere” når du som kunde henvender dig til First Lease.
 
Til erhvervs- privatkunder
På flexleasing området beskæftiger First Lease sig primært med leasing af importerede biler fra bl.a. Tyskland. Bilerne er som udgangspunkt i den mere exclusive del af markedet.
 
First Lease laver også flexleasing på biler uden afgift, der allerede befinder sig i Danmark. Der vil som udgangspunkt være tale om biler der er mere end 3 år gammel, da det er her, der er den største besparelse på betaling af registreringsafgift, samtidig med at beskatningsgrundlaget på disse biler vil udgøre salgsprisen med den fulde vurderede registreringsafgift.
 
Flexleasing produktet vil blive etableret med en normal leasingperiode på typisk 1 år, men produktet tilbydes også med en Aktiv og Passiv periode, f.eks 6 måneders aktiv og 6 måneders passiv periode, i alt 12 måneder. Her betales der kun registreringsafgift for 6 måneder, og denne afgift deles ud på alle 12 måneder når leasingafgiften beregnes. I passiv perioden står bilen uden plader og skal være dækket af en stilstandsforsikring. Produktet tilbydes både operationelt og finansielt til såvel erhvervskunder som til privatkunder.
 
Sale & lease back
Det er også en mulighed at First Lease afkøber biler, der allerede er købt af kunderne (kun biler uden afgift). Dette gøres på normale vilkår og med revisorerklæring/panthaverfrafald fra kundens revisor.
Bilen skal være fri og ubehæftet. Herefter leases bilen tilbage til kunden på nærmere aftalte vilkår.
 
Regler for afgiftbetaling
Afgiftsbetalingen vil følge bilens alder, jf. gældende regler fra Skat:
 
  • 0-3 måneder gammel, betales 2% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten
     
  • 3-36 måneder gammel, betales 1% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten
     
  • 36 måneder gammel, betales 0,5% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten
 
Services
I forbindelse med vores flexleasing produkt, tilbyder vi følgende Services:
 
  • Garanteret restværdi – First Lease indestår for bilens restværdi
     
  • Service og vedligeholdelse – Kunden betaler et fast månedligt a’conto beløb. Servicekontoen gøres op ved udløb af perioden, og difference afregnes/godtgøres
     
  • Brændstofkort – Etableres med førende selskaber i Danmark
     
  • Grøn ejerafgift – Opkræves med månedlig afgift
     
  • Eksportservice – Efter udløb af en finansiel aftale vil vi tilbyde, at hjælpe kunden med at eksportere bilen
     
  • Satellit overvågning – På eksklusive biler installeres der altid en overvågningsenhed i bilen
 
Udløbssituation
Flexleasing modellen er yderst fleksibel ved aftalens udløb, og der vil være følgende muligheder:
 
  • Aftalen kan forlænges for en ny periode – ny vurdering foretages og afgiftsgrundlag fastsættes
     
  • Den resterende del af registreringsafgiften betales til Skat, og bilen er fuld berettiget til at køre på de danske veje. Kan sælges til 3. part i Danmark
     
  • Bilen eksporteres til udlandet – der er ingen strafafgift til Staten, da bilen ikke indeholder registreringsafgift
  • Bilen sælges til 3. part i Danmark uden afgift, alternativt stilles den ”på lager”.