Sådan gør du:

  1. Vælg indleveringssted
  2. Book aflevering online
  3. Retningslinjer ved vurderingen af bilen
    Husk udstyr ved aflevering

Efter leasingaftalens udløb, skal bilen afleveres hos Bilsalg/Dekra, eller en af deres samarbejdspartnere.

Bilsalg/Dekra indleveringssteder:

Bilsalg.dk – Ballerup, Industriparken 34, 2750 Ballerup
FDM Aalborg, Håndværkervej 20, 9000 Aalborg
FDM Silkeborg, Bredhøjvej 5, 8600 Silkeborg
FDM Vejle – Kun aflevering med tidsbestilling, Vestre Engvej 52, 7100 Vejle
FDM Odense, Egegårdsvej 3, Hjallese, 5260 Odense S
FDM Fredericia, Vesterballevej 7D, 7000 Fredericia
FDM Århus, vintervej 1, 8210 Århus V/Hasle

Book aflevering

  1. Gå ind på http://www.rochs.dk/Booking/InFrame.aspx?o=5
  2. Vælg afdeling
  3. Vælg dato
  4. Vælg tidspunkt
  5. Udfyld navn/firma, tlf.nr og bilens reg.nr.
  6. Send bestilling

Du kan aflevere bilen på 3 måder.

Du kan vælge at aflevere bilen på en af indleveringsstederne i den gule boks til venstre pkt. 1. (Husk at få kvittering) og få den endelige tilstandsrapport tilsendt senere.

Alternativt kan du booke tid hos værkstedet og vente på at bilen bliver gjort op, eller selv deltage i gennemgangen (det tager typisk 15-20 minutter) og du får en tilstandsrapport med det samme.

Det er også muligt at bestille afhentning af bilen på dit firmas adresse. Kontakt os venligst på tlf. 82 30 23 24 og aftal nærmere. Omkostninger for afhentning af bilen vil blive faktureret til dig eller dit firma.

Retningslinjer ved vurderingen af bilen

Overordnet skelner vi mellem “normal slitage”, som følge af daglig brug, og uacceptabel slitage/defekter som skal udbedres inden videresalg. Som kunde sikres du altid imod subjektive vurderinger af din bil, ved at vi anvender trediepart til gennemgang af din bil.

Husk udstyr ved aflevering

Det udleverede udstyr til bilen skal medfølge ved aflevering. Herunder instruktions og servicehæfte, eventuelle vinterhjul, min 2 bilnøgler, radio kodekort, reservehjul/nødkit og bilens værktøj.

Karrosseri

Acceptable fejl
Det er typisk bløde overflade ridser som nemt kan poleres væk.

Uacceptable fejl
Buler der kræver opretning og eventuel maling. Haglskader. Skader på bilens undervogn herunder paneler der bules ved påkørsel.

Stenslag

Acceptable fejl
Stenslag på bilen (3-4 mm) som kommer ved normal kørsel og brug af bilen.

Uacceptable fejl
Større stenslag. Stenslag som ikke er blevet retmæssigt plet repareret for at undgå rustangreb.

Ridser

Acceptable fejl
Ridser i overfladen der nemt kan poleres væk. Småridser fra vaskehaller der har afsat mærker.

Uacceptable fejl
Ridser der er gået gennem bilens lakering og dermed ikke kan poleres væk. Ridser på overflade lakeringen ved brug af f.eks. nylon svampe ved fjernelse af fugleklatter eller lakskader grundet korrosion af samme.

Ruder og lygter

Acceptable fejl
Skader som ikke påvirker udsynet fra føreren af bilen. Mindre stenslag – under 4 mm som er repareret.

Uacceptable fejl
Stenslag i frontrudens synsfelt og ridser på frontruden som kan kassere bilen ved et syn. Revner i frontruden og ikke reparerede stenslag over 4 mm. Stenslag der påvirker førerens udsyn.

Interiør

Acceptable fejl
Naturlig slitage på indtræk, måtter, bagagerum der modsvarer bilen alder og km tal.

Uacceptable fejl
Kraftig tilsmudsning af jord/hundehår. Røglugt. Ødelagt instrumentbord efter montering af navigationsanlæg eller telefonholder.

Fælge

Acceptable fejl
Overfladiske rider og skrammer.

Uacceptable fejl
Dybe skrammer efter påkørsel af kantstene.

Dæk

Acceptable fejl
Ikke under 3 mm dækmønster (sommerdæk)

Uacceptable fejl
Dækmønster under 3 mm. Ujævn slitage. Forskellig dækfabrikant på hver aksel. Forket dæk størrelse og dimension.