First Lease modtager ungdommens erhvervspris

I skarp konkurrence med mange andre dygtige unge mennesker, vandt Benjamin Marco Nielsen, leasingkonsulent fra First Lease, erhvervssammenslutningens ungdomspris.

Vi er alle rigtig stolte af Benjamin, som oprigtigt fortjener prisen, da han yder en engageret indsats i sit job. Han er en super repræsentant for First Leases motto ”24/7 service”. Han er ambitiøs og gør sig umage hver dag. Benjamin er en god ambassadør for sin arbejdsplads og optræder som et godt eksempel for sine kolleger.

Benjamin startede som salgselev i First Lease for 4 år siden og har gennemgået en fantastisk udvikling, både personligt og fagligt. Denne udvikling gør os som virksomhed overviste om, at det betaler sig at investere i vores unge mennesker.

Hvert år uddeler erhvervssammenslutningen ungdomsprisen i samarbejde med prisens sponsor, Danske Bank. Prisen på kr. 10.000 gives for at påskønne unge medarbejdere ansat i virksomheder, der er hjemmehørende i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk eller Albertslund kommune.

Kontakt First Lease hvis du ønsker mere information.

×
Ring op
Kontakt os
Vores biler