Måske er din drømmebil ikke uopnåelig

Jaguar F Type

Mange af os drømmer om BILEN. Den bil vi så Paul Newman eller James Dean køre i for mange år siden. Eller måske er det billedet af Daniel Craig i rollen som James Bond – blæsende ned at de snoede italienske bjergveje i en smuk ny Aston Martin, som er printet i vores hukommelse.

De fleste af os har vores favorit bil mærke. Den bil vi virkelig gerne ville nyde på de danske veje i den danske sommer.

Men med verdens højeste afgift ved køb af ny bil, kan valgmulighederne nogle gange jo godt blive lidt begrænsede, ja måske endda lidt kedelige. Kender du i øvrigt den præcise beskrivelse af afgiften på nye biler? Ellers kommer den her:

”Registreringsafgiften på nye personbiler er normalt indregnet i købsprisen. Afgiften er 105 pct. af de første 81.700 kr. og 180 pct. af resten (2015). Afgiften beregnes af køretøjets værdi inklusive moms og avance, men uden registreringsafgift.”

Hvis man bare har lidt passion for kvalitet, lækre detaljer, sikkerhed, motorer med både ydeevne og fornuftigt brændstofforbrug samt ikke mindst smukke designlinjer, er omkostningerne ved køb af ny bil i Danmark ikke bare høje, men skyhøje!

Et par eksempler siger det hele. Vi ved alle, er prisniveauet i Danmark på nye biler ligger markant over alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Og det skal understreges, at dette indlæg ikke er en diskussion om afgiftsniveauet i vores dejlige land. Men det er næsten afskrækkende, når man sammenligner prisniveauet i Danmark med fx priserne i Sverige. Jeg har her valgt, at sammenligne priserne på både en af de biler vi ofte ser på de danske landeveje samt en rigtig ”dream car”. Nemlig den nydelige og rummelige tyske ”hverdags-limousine” Audi A6 samt den væsentlig dyrere, vildere og hypede Jaguar F-type R Coupé:

Audi: I Danmark koster en ny Audi A6 Limousine 1,8 TFSI ultra 190 HK 4-dørs 7 trins S tronic 671.707 kr. på Audi’s officielle prisliste. I Sverige koster samme Audi 387.900 svenske kroner!

Jaguar: Og hvis man nu virkelig drømmer om britisk elegance, Racing Green metal lak og urban cool stil, koster en ny Jaguar F-Type R Coupé kr. 2.365.000 i Danmark og 1.104.900 svenske kroner i vores broderland. Med en dagskurs på lige under 0,8 koster Jaguaren i Sverige således mindre end 900.000 danske kroner. Og det er altså fuldstændig den samme bil…

Men skal vi alle så bare drømme videre? Måske ikke. For med det relativt nye Splitleasing koncept, kan din drømmebil faktisk være inde for rækkevidde. Splitleasing er nemlig en leasingform, hvor du ikke bliver beskattet af fri firmabil. Du betaler alene for det antal kilometer, du kører i privat regi. Og så bliver den pris du personligt skal betale pludselig mere human. Alt er selvfølgelig godkendt af SKAT. Vi installerer simpelthen en elektronisk kørebog i bilen, så du let og enkelt kan dokumentere, hvor meget af din kørsel der er henholdsvis privat- og erhvervskørsel.

Hvis du således som eksempel splitleaser en bil til kr. 10.000,- om måneden og du kører fx 20% privatkørsel, så betaler du blot kr. 2.000,- om måneden. Dit firma betaler således kr. 8.000,- om måneden. Du skal altså ikke personligt betale andre omkostninger eller skat. Kun den rene procentsats privatkørslen udgør af den totale månedlige leasing ydelse.

Splitleasing er for især ejere/direktører i virksomheder, som måske synes at livet er for kort til kedelige biler – selv i Danmark! Så måske er det Aston Martin, Audi R8, Bentley eller Jaguar F-Type der altid har været på din ønskeseddel?

Hvis du vil vide yderligere om splitleasing eller hvordan leasing kan optimere jeres omkostninger til virksomhedens bilpark, så se mere på www.firstlease.dk

Med venlig hilsen og god sommer

Johnny Nederskov Nielsen
Adm. direktør

×
Ring op
Kontakt os
Vores biler