Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Alt hvad du skal vide om genberegningen af din firmabil

Hvad er proceduren for genberegning af beskatningsværdien?

Din firmabil indregistreres til den værdi importøren oplyser på indregistreringstidspunktet. Det er denne værdi du beskattes af, indtil genberegningen. Ved udregningen af den genberegnede værdi, tages der udgangspunkt i markedsprisen på genberegningstidspunktet, plus 6% som tillægges af SKAT. Genberegning skal foretages senest 3 måneder efter bilens indregistrering.

Hvem foretager genberegningen af min firmabil?

Det er en uvildig 3. part med speciale i genberegninger, der foretager beregningerne for os. Dette har vi valgt, for at der ikke kan stilles tvivl ved de genberegninger, som foretages på biler, leaset igennem First Lease A/S

Kan jeg få en uddybet begrundelse for beregningen af min beskatningsværdi?

Beregningerne udarbejdes til internt brug og til dokumentation overfor SKAT og udleveres ikke. Da genberegninger også har betydning for eventuel yderligere indbetaling af registreringsafgift, har vi samme ønske som du som bruger –at vurdering stiger mindst muligt.

Hvor meget vil beskatningen ændre sig?

Den genberegnede værdifastsættes efter bilens markedsværdi på genberegningstidspunktet. Det er således udbud og efterspørgsel, som påvirker genberegningen, som skal dokumenteres af priser på samme type bil. Det betyder at vurderingen af to ens biler kan resultere i 2 forskellige værdier, selvom tidsrummet imellem genberegningerne er kort.

Skiftende leveringstider, gør en forudsigelse om, hvor meget beskatningen kan/vil ændre sig, meget vanskelig. Hvis en bil eksempelvis bestilles i juni 2022, indregistreres i januar 2023, og genberegnes i april 2023, svarer det til at skulle forudsige en markedspris, næsten et år ud i fremtiden. Det er desværre ikke muligt at kende markedet eller priser, så langt frem i tiden. Som brugtbilsmarkedet er pt. oplever vi at Premium bilmærker er mere udsatte for stigninger end ”almindelige mærker”.

 

Den genberegnede værdi svarer ikke til de priser jeg kan se på brugtvognsmarkedet

Der er flere forhold der gør sig gældende når den genberegnede værdi skal findes. De biler som benyttes til at beregne den genberegnede værdi, skal reguleres for både farve, udstyr, og kørte km. i forhold til den aktuelle bil. Når den gennemsnitlige pris er fundet, skal denne tilbagediskonteres med 6% for at finde nyvognsværdi jf. SKATs retningslinjer. Denne værdi er den din nye genberegnede beskatningsværdi.

Er der lys forude?

Vi forventer at bilproduktionen begynder at normalisere sig indenfor de næste 12 måneder, hvilket vil tage toppen af brugtvognsmarkedet og derved reducere effekten af genberegningen. Stigende priser på de nye biler må dog forventes, på grund af Ukrainekrigen, omlægning af produktion til EU-lande, samt ikke mindst teknologiskifte –alt sammenfører til, at vi skal vænne os til at betale mere for vores biler, hvilket også får indflydelse på beskatningspriserne.

icon-plus icon-minus 9BED52A2-9A4C-4B83-BF71-2C868A9ECFD5 Created with sketchtool.