Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Beskatning af leasingbiler ved erhvervsleasing

Hvordan er det nu lige at reglerne for beskatning på leasingbiler foregår? Du støder ofte på "kun 450.000,- i beskatningsgrundlag", men hvad vil det helt præcis sige, og hvad skal det så koste dig hver måned? Herunder kan du læse hvordan reglerne er, samt se et par gode eksempler på beskatningen. Men egentlig er udregningen af beskatning mere simpel end mange tror. 

Opdatering af regler udgivet Februar 2020

I forbindelse med forslagene L90 og L91B er blevet vedtaget med virkning fra 1. februar 2020, ændres beskatningsreglerne for bilbrugere, som får stillet en leaset firmabil til rådighed af arbejdsgiveren og som også benytter den privat.

Har du en firmabil nu, som er stillet til rådighed før d.1. februar 2020, er du ikke omfattet af den nye lov.

Skifter bilen bruger efter d. 31. januar 2020, og bilen er indregistreret første gang efter d. 4. oktober 2017, vil de nye regler også gælde for den pågældende bil.

Hvad betyder reglerne for min beskatning af fri bil?
Hidtil har leasingselskaberne haft mulighed for, på grund af stor volumen, at købe biler ind til lavere priser end den listepris som forhandleren normalt sælger en bil til. Dette er kommet den enkelte bruger til gode, i form af et lavere beskatningsgrundlag, svarende til første indkøbspris.
Med de nye regler er hensigten, at beskatningsgrundlaget skal svare til markedsprisen. Det skal sikres ved, at bilen genberegnes, senest efter fire måneder. Den nye beregning vil herved danne grundlag for det fremtidige beskatningsgrundlag.
Der kan være store forskelle på, hvor meget de enkelte bilmodeller vil stige. I gennemsnit skal man regne med en stigning på mellem DKK 25.000 og DKK 28.000, som svarer til ca. DKK 220 og DKK 285 om måneden efter skat.
Ovenstående har ingen indvirkning på den månedlige leasingydelse. Det er udelukkende beskatningsgrundlaget, som rammes af den nye lov.

El-biler og plug-in hybrid
Modsat almindelige benzin og diesel biler, som rammes af den nye lov, lempes beskatningsreglerne betydeligt for el-biler og plug-in hybrid biler.
Her indføres et særligt fradrag i den personlige beskatning på DKK 40.000. Fradraget gælder i perioden fra april 2020 til og med december 2020 og er også gældende for brugere der i forvejen har en el-bil eller plug-in hybrid.
Som eksempel vil brutto-beskatningen på en Ford Kuga plug-in hybrid med en beskatning på 300.000 kr. næsten halveres fra DKK 6.250 til DKK 3.333 i perioden fra april 2020 til og med december 2020.

Hvad skal jeg betale i skat?

Det er nok det spørgsmål, de fleste stiller sig selv, når de får mulighed for en firmabil.

Reglerne er faktisk ganske simple for beskatningen af firmabil. Man starter ved købs-/ fakturaprisen for bilen og her vil man blive beskattet med minimum 25 % af 160.000,- om året, også selvom bilen er mindre værd.

Dvs. en ny bil til 100.000,- og en bil til 160.000,- har samme beskatning på 40.000,- om året.

Denne procentsats fortsætter op til de første 300.000,- og derefter er procentsatsen 20 % af restbeløbet.

Dermed vil en ny bil, til f.eks. en værdi at 500.000 vil blive beskattet med:

25 % af 300.000,- = 75.000,-
20 % af 200.000,- = 40.000,-
______________________
i alt: 115.000,- i beskatning om året.*

Beskatning på kun 75 % af bilens værdi

Hvis bilen er leaset i mere end 3 år efter første indregistreringsdato (36 måneder), falder beskatningsgrundlaget til 75 % af bilens værdi (fra leasingaftalens indgåelse) fra og med den 37. måned. Hvis bilen, ved leasingens start, er værdi sat til 500.000,- bliver du beskattet af 75 % af denne værdi efter måned 36.

75 % af 500.000,- = 375.000

Herfra følger man samme regneregler med, at de første 300.000,- bliver beskattet med 25 % og resterende med 20 %. Så for en bil til en værdi af 500.000,- og som er mere end 3 år (36 måneder), vil den årlige beskatning fra og med den 37. måned blive beskattet på følgende måde:

Beskatningsgrundlag for en bil til 500.000,- er 375.000,-

25 % af 300.000 = 75.000,-
20 % af 75.000,- = 15.000,-
______________________
I alt 90.000,- i beskatning om året.*

*Der skal til den årlige beskatning, lægges et miljøtillæg til, som er den årlige ejerafgift + 50 %