Team Rynkeby og Børnecancerfonden – Hver donation hjælper!

“Jeg deltager aktivt i Team Rynkeby” udtaler CEO hos First Lease Johnny Nederskov Nielsen. “Det gør jeg, fordi når man selv har haft alvorlig sygdom i nærmeste familie ved man, at hver donation hjælper!”

Hvad er Team Rynkeby?

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. Og siden 2002 har Team Rynkeby doneret mere end 100 mio. kr. til kampen mod kræft.

”Ideen om at samle erhvervsfolk om en god og vigtig sag er rigtig. Og man skal huske, at man ikke ”bare lige cykler til Paris”. Vi træner, vi mødes og vi taler med vores øvrige netværk om Børnecancerfoden – på den måde breder tilslutningen til Team Rynkeby sig som ringe i vandet” udtaler Johnny Nederskov Nielsen.

Måske vil du og din virksomhed støtte projektet?

 

”Jeg kan kun anbefale, at så mange virksomheder som muligt deltager i Team Rynkeby. Og hvis nogen skulle ønske at vide mere, er de mere end velkommen til at kontakte mig på telefon 2727 2301” slutter Johnny Nederskov Nielsen.

Se Team Rynkeby website her: http://www.team-rynkeby.dk

×
Ring op
Kontakt os
Vores biler