Vinter klargøring af din bil – kør mere sikkert med disse få råd

vinterdæk

Vinteren nærmer sig og dermed kommer sneen og de glatte veje igen i vejen for morgentrafikken! Og ikke mindst kommer vejret i vejen for sikkerheden. Med forholdsvis små tiltag, kan du mindske risikoen for uheld – og køre igennem vinteren uden skrammer på bil og helbred. ”Og vi mener helt klart, at jo bedre og mere sikkert vores kunder kører, desto bedre forsikringsordninger kan vi tilbyde vores kunder” udtaler direktør i First Lease Johnny Nederskov Nielsen.

Vinterdæk:

Det vigtigste og mest effektive råd er, at skifte til vinterdæk. FDM har i mange rapporter understreget, at det absolut ikke anbefales at køre med sommerdæk om vinteren. Vejret er lumsk og kan skifte fra plus til minus grader flere gange i løbet af dagen – og vejgrebet forbedres betydeligt med vinterdæk. Så undgå at køre i grøften og skift til vinterdæk nu!.

Vinduesviskere:

De kommer på hårdt arbejde igennem en lang vinter. Tjek dem nu – og skift dem ud, hvis de er slidte.

Sprinklervæske:

Husk frostsikret sprinklervæske så sprinklerdysser og beholder ikke fryser til. Og husk at fylde beholderen op. Dit forbrug mangedobles om vinteren.

Isskraberen:

Mange glemmer den stadig. Men den fås billigt og sikrer dit udsyn. Og det er faktisk ulovligt og farligt, at køre med for lidt/dårligt udsyn.

Silikone:

Husk at give alle gummilister en tur med silikone stiften. Så er du sikker på, at ”dørene ikke fryser sig fast” og at gummilisterne generelt ikke går i stykker.

Kør klogt:

Hvis du følger ovenstående få råd og samtidig kører langsomt, ”blødt” og holder afstand, så burde vinterkørslen ikke give dig problemer.

×
Ring op
Kontakt os
Vores biler