Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

First Lease søger studie medarbejder til digitalisering og business Intelligence

First Lease har de sidste 4-5 år været i rivende udvikling og da vi samtidig står overfor en masse spændende projekter indenfor digitalisering og business intelligence, har vi brug for en ny medarbejder til vores forretningsudviklingsafdeling.

Du vil indgå i et mindre team på 3 personer, men vil i det daglige have kontakt med hele huset.

De områder, du vil komme til at arbejde med spænder vidt, men vil hovedsageligt ligge indenfor følgende:

  • Navision
  • Power BI
  • SQL / Access
  • Dataudveksling til og fra Navision
  • API’er
  • WEB / HTML

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, overholder deadlines samt er fleksibel og engageret. Du lader dig ikke skræmme af lidt modstand i dagligdagen, men tager udfordringer med oprejst pande. Sidst, men ikke mindst, udviser du et smittende engagement og humør, samt møder ind hver dag med et smil.

Af faglige kvalifikationer forventer vi at du har kendskab til ovenstående, men derudover har en enorm nysgerrighed og vilje til at lære.

Du skal forvente en arbejdstid på mellem 15 og 25 timer pr. uge. Dit studie har naturligvis første prioritet, hvorfor vi altid indretter dine arbejdstider efter eksamensperioder mv.

En generel interesse for biler er en fordel, men ikke et krav

Har du de rette kompetencer og har lyst til at få testet din teoretiske viden i praksis og er du samtidig klar til en travl, men sjov og udfordrende hverdag, så hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning og CV til Christian Vilbrand – vilbrand@firstlease.dk, eller ring på telefon 27 27 23 02.

Kort om First Lease A/S

  • Vi leaser person og varebiler til både private og erhvervskunder
  • Beliggende i Glostrup med p.t. 22 ansatte
  • 2600 biler i flåden
  • Ejet af en af Danmarks største bilforhandlere med afdelinger over hele landet
  • Fleksibilitet og personlig rådgivning 24/7 er nogle af vores nøgleord

Professionelle kollegaer, med stor viden om branchen

icon-plus icon-minus 9BED52A2-9A4C-4B83-BF71-2C868A9ECFD5 Created with sketchtool.