Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Gode kørevaner

Størstedelen af vores kunder, benytter bilen til erhvervskørsel og/eller kørsel til og fra arbejdet. Selvom vi godt ved, at alle vores kunder er eksemplariske bilister, vil vi stadig gerne give nogle råd med på vejen. Det er vigtigt, at man kommer ustresset og sikker frem til arbejdet og hjem igen. Derfor giver vi, vores bud på hvad der kan gøre din tur mere afslappet og sikker. 

Undgå at blive distraheret

Der er mange ting i bilen, og som du selv medbringer, der kan distrahere dig mens du kører bil. Meget af dette kan mindskes, ved at være på forkant med, at du skal ud og køre.
De største syndere, når det kommer til at distrahere føreren:

  • Mobiltelefonen
  • GPS
  • Radio
  • Mad og drikke
  • Ting du har i kabinen du rækker ud efter
  • At være stresset og/eller du har tankerne på dine arbejdsopgaver allerede.

Mange af disse distraktioner, kan du forebygge ved små ændringer i dine vaner.

Mobilen, GPS & Radio

Hvis du hører musik eller lydbøger mens du kører bil, så sørg for at finde det frem på mobilen og lave opsætningen, inden du starter din køretur, så det ikke skal gøres mens du kører. Hvis du ligeledes bruger mobilen som GPS, så slå koordinaterne ind, før du kører og ikke mens du kører bilen. De fleste nye biler, kan man koble sin mobil til bilens anlæg og ligesom de foregående råd, etablere forbindelsen imellem bil og mobil, inden du begynder at trille.

Alt dette skal være med til, at du ikke rører mobilen under din køretur, da du med en hastighed på 80km/t tilbagelægger 89 meter som blindkørsel, hvis du kigger væk i bare 4 sekunder.

Hvis du lytter til radio, så slå over på radiostationen inden du sætter bilen i gear, så radioen ikke distraherer dig unødvendigt.

Hvis I er flere i bilen, så få dine medpassagerer til at styre GPS’en, radioen og telefonopkald.

Ting i kabinen

Lad de ting du har i kabinen, der intet har at gøre med at føre bilen, være.

Stress og distraherende tanker

Det kan ske, at man er kommet lidt for sent afsted hjemmefra, og du er et møde fra morgenstunden, som du gerne vil nå, men ikke kan, og det kan være rigtig stressende. Det smarteste er at acceptere skæbnen, at du kommer for sent. Det nytter ikke noget at køre vanvidskørsel mod arbejdet, som hvis man lige prøver at nå færgen ved Puttgarden, ved at brage henover Femern, som om det gjaldt liv eller død, for at undgå at skulle vente 40 min. ved færgelejet på næste færge. Der er ingen færge der skal nås, og ingen ventetid på næste færge, og selvom der var en færge, er det heller ikke acceptabelt at køre vanvidskørsel. Tryk på pyt-knappen og accepter, at du er sent på den, og at du når ikke starten af mødet, til gengæld kommer du sikkert frem, og verden går videre, det gør den også hvis du når mødet, eller slet ikke kommer frem til arbejdet.

Brug i stedet køreturen, som et fristed og udnyt tiden til at slappe af. Så har du mere overskud til resten af dagens opgaver. Det er mere sikkert for dig, og alle de andre trafikanter ude på vejene.
Det kan også være, at ens tanker er på dagens opgaver, enten på jobbet eller senere, men her er det bedste råd, at minde sig selv om, at man kører bil og det først og fremmest vigtigst er, at du kommer sikkert frem, men også for alle dine medtrafikanter, at de gør det samme.

På selve køreturen

Det er også let at blive irriteret og små stresset på køreturen. Det kan være andre trafikanter, der kører ad helvede til. Ved alle at, det altid de andres kørsel der er dårlig, kø eller hvis telefonen ringer, GPS viser forkert eller noget helt femte.
Der er intet, som dårlig kørsel fra andre trafikanter, der kan få ens pis i kog. De kan både køre lige ind foran dig, prøve at nå over for grønt, for så at holde midt i lyskrydset og blokere for din færden. Ignorere dem, og træk på skulderen, brug din energi og krudt på arbejdet eller hos familien, i stedet for på disse nokkefår, som du alligevel ikke kender. Hvis de selvsamme personer presser dig bagfra på motorvejen, så lad dem passere, så du ikke bliver generet og stresset af dem, og samtidig undgår du, at de påkører dig bagfra ved et nødstop. Det gælder selvfølgelig også den anden vej. For at få en mere behagelig tur, hold din bremseafstand til forankørende bil, så du ikke skal være endnu mere vaks med bremsen, ved et nødstop, da du har formindsket din reaktionstid unødvendigt.
Hvis GPS’en driller, mobilen ringer og du ikke har håndfri betjening af mobilen med, og det er vigtigt at sætte GPS’en rigtigt eller tage opkaldet, kør ind til siden og få det fikset. Ligesom hvis det er toilettet der kalder, klarer du heller ikke den opgave i bilen.

Rigtig god køretur til alle!

icon-plus icon-minus 9BED52A2-9A4C-4B83-BF71-2C868A9ECFD5 Created with sketchtool.