Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Privatlivspolitik

Download vores privatlivspolitik som PDF

  1. Formål med politik

Formålet med denne privatlivspolitik er at gøre dig opmærksom på, hvordan First Lease A/S (”vi”, ”os”) behandler dine personoplysninger. Med denne politik ønsker vi at gøre dig bevidst om, hvilke oplysninger der indsamles og behandles, og hvor længe de opbevares. Privatlivspolitikken omhandler behandling af personoplysninger hos First Lease A/S når du indgår aftaler, interagerer eller på anden måde udveksler personoplysninger med os. 

  1. Beskrivelse af behandlingerne

First Lease A/S behandler dine oplysninger til et eller flere specifikke formål og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi behandler bl.a. dine oplysninger, hvis du indgår en leasing-, forsikrings- eller finansieringsaftale med os, er samarbejdspartner eller leverandør, besøger vores hjemmeside eller vores sociale medie, hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev samt søger job hos os. Oplysningerne vil som alt overvejende udgangspunkt komme direkte fra dig, og vi behandler alene dine oplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev indsamlet. Oplysningerne kan dog også behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

Du kan anvende nedenstående indholdsfortegnelse til at blive ført hen til den typer af behandlinger, som du gerne vil læse mere om:

 

  • Leasingaftale, samt kreditvurdering og formidling af finansiering og forsikring
  • Vores køb af din brugte bil
  • Cookies og hjemmeside
  • Sociale medier
  • Markedsføring
  • Jobsøgere
  • Nærmeste pårørende kontakter
  • Leverandører og samarbejdspartner
  • Meddelelse ved lovpligtig behandling
  • Andre modtagere af personoplysninger
  • Dine rettigheder
  • Vores kontaktoplysninger
  • Ændringer

 

  • 2.1. Leasingaftale, samt kreditvurdering og formidling af finansiering og forsikring

Når du leaser din bil via First Lease A/S eller får finansieret eller forsikret din bil via os, da behandler vi og vores samarbejdspartnere dine personoplysninger med henblik på at indgå en aftale med dig. Inden vi kan indgå ovennævnte aftale, foretager vi en vurdering af din kreditværdighed og økonomiske forhold.

Nedenfor følger en oplistning af de personoplysninger, som vi typisk behandler ifm. indgåelse af leasingaftalen, herunder udarbejdelsen af kreditvurderingen og formidling af finansiering og forsikring:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mail
  • Statsborgerskab og CPR.nr. /CVR-nr.
  • Kørekort og pas
  • Boligforhold, herunder antallet af børn og voksne i husstanden
  • Civilstatus og beskæftigelse
  • Indkomstoplysninger, rådighedsbeløb og månedlige udgifter
  • Lønsedler og lønfrekvens
  • Årsopgørelser
  • Skatteoplysninger
  • Pengeinstitut
  • Betalings- og kreditkortoplysninger
  • Tidligere bilejerskab
  • Oplysninger om dit forsikringsselskab
  • Hvorvidt du er medlem af en a-kasse
  • Oplysninger om dit seneste regnskab, hvis du har et personejet selskab

Vi behandler dine personoplysninger i medfør af GDPR art. 6(1)(b) for at indgå en kontrakt med dig og efter GDPR art. 6(1)(c), hvis vi har en retlig forpligtelse til at behandle dine oplysninger. I visse tilfælde indhenter vi dit samtykke f.eks. for at få adgang til skatteoplysninger.

Vi behandler alene dit CPR-nr., når vi er forpligtet hertil i medfør af lovgivningen, jf. DBL § 11(2)(1) og jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer (BEK nr. 2523 af 15/12 2021). Vi videregiver dit CPR. nr., når videregivelsen er af afgørende betydning for at kunne identificere dig, eller når det kræves af en offentlig myndighed, jf. DBL § 11(2)(3), f.eks. SKAT og Motorstyrelsen.

Oplysningerne vil hovedsageligt stamme fra dig, men vi kan også indhente oplysninger fra CPR-registret, SKAT, forsikringsselskaber og forhandleren af bilen vedr. kontraktforholdet

  • 2.1.1. Videregivelse af personoplysninger i forbindelse med leasingaftalen samt kreditvurdering

For at vi kan indgå og opfylde leasingaftalen med og foretage en kreditvurdering dig, har vi brug for at videregive nogle af dine personoplysninger til en række tredjeparter. Disse omfatter navnlig:

  • Leasingpartner
  • Motorstyrelsen
  • Kreditoplysningsbureau

 

  • 2.1.2. Videregivelse af personoplysninger i forbindelse med finansierings- og/eller forsikringsaftale

For at vi kan opfylde finansieringsaftalen eller forsikringsaftalen med dig har vi brug for at videregive dine personoplysninger til en række tredjeparter. Disse omfatter navnlig:

  • Skat for at indregistrere bilen ved Motorstyrelsen
  • Den konkrete finansieringspartner, der står for at udarbejde finansieringstilbuddet til dig.
  • Den konkrete forsikringspartner, der står for at udarbejde forsikringsaftalen til dig.

 

  • 2.1.3. Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysningerne, så længe vi har et kundeforhold med dig Efter endt kundeforhold sletter vi din personoplysninger løbende dog senest 5 år plus løbende regnskabsår efter sidste faktura e, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1, lov om forebyggelse af hvidvask samt krav fra Finanstilsynet.

For så vidt angår kreditvurderingen, opbevarer vi dine oplysninger, hvis vi etablerer et kundeforhold med dig, og sletter dem igen, når du ikke længere er kunde hos os. Vi sletter oplysningerne 5 år efter vurderingen, hvis vi afviser sagen, og der således ikke bliver indgået en aftale.

Vær opmærksom på, at de anvendte leasingpartnere, forsikringspartner og finansieringspartner kan have andre opbevaringsperioder end os. Den konkrete leasingpartner fremgår af leasingaftalen. Vi henviser til den pågældende tredjeparts egen privatlivspolitik om behandling af personoplysninger.

 

  • 2.2. Vores køb af din brugte bil

Når vi køber en brugt bil af dig, har vi brug for at behandle dine personoplysninger til at indgå en købsaftale med dig. Vi behandler i den forbindelse oplysninger om dit navn, adresse, telefonnummer, e-mail, brugeroplysninger, nuværende forsikringsselskab, kontonummer, bilens registreringsnummer og stelnummer samt oplysninger om bilen, som kan henføres til dig, evt. EAN-nummer, tinglysningsoplysninger og CPR-nr.

Vi behandler dine personoplysninger i medfør af GDPR art. 6(1)(b) for at indgå en aftale med dig. I forbindelse med registrering af bilen ved Motorstyrelsen behandler vi dine oplysninger efter GDPR art. 6(1)(c), idet vi er underlagt en retlig forpligtelse hertil.

Vi behandler dit CPR-nr., når vi er forpligtet til det i medfør af lovgivningen, jf. DBL § 11(2)(1) og bekendtgørelse om registrering af køretøjer (BEK nr. 2523 af 15/12 2021). Vi videregiver dit CPR-nr., når videregivelsen er af afgørende betydning for at kunne identificere dig, eller når det kræves af en offentlig myndighed, jf. DBL § 11(2)(3).

Oplysningerne vil hovedsageligt stamme fra dig, men vi kan også indhente dine personoplysninger fra tinglysningsregistret.

 

  • 2.2.1. Videregivelse af oplysninger i forbindelse med købsaftalen

For at vi kan indgå og opfylde købsaftalen med dig, har vi brug for at videregive dine personoplysninger til en række tredjeparter. Disse omfatter navnlig:

  • Skattemyndighederne via DMR for at afmelde eller omregistrere bilen hos Motorstyrelsen.
  • Relevant finansieringsselskab, hvis der er restgæld i bilen

 

  • 2.2.2. Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger i op til 5 år plus løbende regnskabsår efter købet af hensyn til bogføringslovens § 10, stk. 1.

 

  • 2.3 Cookies og hjemmeside

I forbindelse med den almindelige drift af vores hjemmeside indsamler vi personoplysninger om dig via cookies for at forbedre hjemmesidens udsende og brugeroplevelse, samt til at udarbejde statistikker. De oplysninger som vi indsamler via cookies, omfatter din IP-adresse, browsertype, enhed (type, version, operativsystem m.v.) samt brugeradfærd, herunder sidevisninger.

Vi indsamler kun dine oplysninger, hvis du har givet samtykke hertil. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Læs mere om dette i vores cookiepolitik her.

 

  • 2.4. Sociale medier

Vi anvender visse sociale medier, bl.a. LinkedIn, Facebook og Instagram, til at komme i kontakt med vores kunder og potentielle kunder, samt fremme vores markedsføring. Hvis du har været inde og ”like” vores fanside på det sociale medie eller har været i kontakt med os igennem dette, behandler vi undgåeligt dine personoplysninger. Vi behandler hertil kun oplysninger om dit navn, din stilling og e-mail, samt evt. oplysninger om dit køretøj, såfremt det fremgår af konteksten.

Hvis du kontakter os via sociale medier, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores interesse i at kunne kontakte dig og svare på dine henvendelser jf. GDPR art. 6(1)(f). Oplysningerne vil stamme fra dig og det sociale medie, som du kontakter os igennem.

Vi har et såkaldt fælles dataansvar med de sociale medier vi anvender, idet vi begge behandler dine personoplysninger til egne formål. Du kan læse mere om de sociale mediers behandling af dine personoplysninger i det følgende:

  • Facebook og Instagrams behandling af dine personoplysninger her, og om det fælles dataansvar her.
  • Du kan læse mere de om LinkedIns behandling af dine personoplysninger her og om det fælles dataansvar her.

Oplysninger behandlet ifm. sociale medier, som omhandler direkte kommunikation via de sociale medier, slettes med det samme. Opslag på f.eks. Facebook-sider eller i offentlige grupper slettes ikke, idet et opslag eller en kommentar på Facebook-sider eller i offentlige grupper betragtes som værende offentlige områder. Du kan læser mere om offentlige områder her.

 

  • 2.5. Markedsføring

Vi behandler kun dine personoplysninger til brug for markedsføring, hvis du har givet dit samtykke i overensstemmelse med GDPR art. 6(1)(a) til f.eks. at modtage nyhedsbreve om invitationer til event, deltagelse i konkurrencer, nye produkter og lignende. Omfanget af vores behandling fremgår af det konkrete samtykke.

Hvis du har samtykket til at modtage markedsføring fra os, behandler vi som udgangspunkt oplysninger om navn og e-mail. Der er også mulighed for at skrive i et fritekstfelt, men vi fraråder at skrive personoplysninger i dette felt, medmindre det er relevant for henvendelsen.

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage ved at benytte linket ”afmeld” i de nyhedsbreve, du modtager samt ved at sende en e-mail til persondata@fistlease.dk eller ringe til +45 82 30 23 24.

Vi opbevarer dokumentationen for dit samtykke, så længe du modtager markedsføring eller deltager i vores markedsføring og i 2 år efter, at du har tilbagekaldt dit samtykke, hvis det er nødvendigt for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

I nogen tilfælde vil vi supplere vores oplysninger om dig med de oplysninger, du løbende giver os, f.eks. om fritidsinteresser, således at vi kan gøre vores markedsføring så relevant som muligt for vores kunder og f.eks. invitere til relevante events. Dette sker på baggrund af vores legitime interesse, jf. GDPR art. 6(1)(f), da vi vurderer, at vores interesse i at tilbyde dig den bedste service vejer tungere, end din interesse i at sådanne almindelige oplysninger – du giver os – ikke behandles. Du har selvfølgelig altid mulighed for at få indsigt i sådanne oplysninger. Læs mere om dine rettigheder i afsnit 5 nedenfor.

 

  • 2.6. Jobansøgere

Hvis du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger med henblik på at vurdere, om du er kvalificeret til en eksisterende eller fremtidig stilling hos os. Du kan læse mere om behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med rekruttering her

 

  • 2.7. Nærmeste pårørende kontakter

Vi indsamler oplysninger om vores medarbejderes nærmeste kontaktpersoner. Det gør vi for at kunne kommunikere med relevante pårørende, hvis der skulle opstå en nødsituation med en af vores medarbejdere.

Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af vores legitime interesse i at kunne informere dig om medarbejderens nødsituation, så du har mulighed for at agere jf. GDPR. art. 6(1)(f).

Vi opbevarer oplysningerne om nærmeste pårørende, så længe ansættelsen varer. Oplysningerne slettes, når ansættelsen ophører. Du eller den relevante medarbejder kan altid kontakte os for at få slettet oplysningerne ved at sende en e-mail persondata@fistlease.dk

 

  • 2.8. Leverandører og samarbejdspartnere

Når vi indgår aftaler med leverandører og samarbejdspartnere, behandler vi oplysninger om disses kontaktpersoner. Dette omfatter oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, telefonnummer, e-mail og om nødvendigt betalingsoplysninger.

Oplysningerne behandles enten, fordi det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af aftalen med den pågældende leverandør eller samarbejdspartner jf. GDPR art. 6(1)(b), eller fordi vi som led i aftalen har en legitim interesse i at behandle den pågældendes kontakt oplysninger jf. GDPR art. 6(1)(f).

Vi opbevarer relevante kontaktoplysninger igennem vores samarbejde. Skriftlige korrespondancer slettes løbende, og oplysninger som er nødvendige til at opfylde vores forpligtelser efter bogføringsloven opbevares i 5 år plus løbende regnskabsår.

 

  1. Meddelelse om lovpligtig eller påkrævet behandling

I de tilfælde, hvor vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller et krav i henhold til kontrakt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en kontrakt, er du forpligtet til at give os oplysningerne for, at vi kan opretholde kundeforholdet, opfylde kontrakten samt fakturere dig for vores ydelser m.v. Hvis du ikke ønsker at give os de oplysninger, som vi skal bruge for at overholde vores forpligtelser, kan konsekvensen være, at vi ikke har mulighed for at oprette eller fortsætte kundeforholdet eller opfylde leasingkontrakten med dig.

Du er ikke forpligtet til at give os dine oplysninger i andre tilfælde, f.eks. til brug for vores markedsføring og udsendelse af nyhedsbreve. Konsekvensen ved ikke at give os dine oplysninger vil dog være, at du f.eks. ikke kan modtage markedsføringsmateriale og nyhedsbreve fra os.

 

  1. Andre modtagere af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger med fortrolighed, og vi videregiver som udgangspunkt ikke oplysningerne til tredjeparter. Vi kan dog videregive dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke, hvis vi har en berettiget interesse i videregivelsen, hvis vi har en retlig forpligtelse eller for at opfylde en aftale med dig. Følgende er eksempler på tilfælde, hvor vi videregiver oplysninger til tredjeparter:

  • Til offentlige myndigheder, hvor dette er pålagt os i henhold til gældende lov, herunder til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i overensstemmelse med den danske hvidvasklov, til SKAT i overensstemmelse med skattekontrolloven og til Danmarks Nationalbank i forbindelse med statistikformål og lignende formål.
  • Internt i koncernen og til eksterne forretningspartnere, hvis vi har dit samtykke, eller vi har en lovbestemt ret til at gøre det.
  • Kreditoplysningsbureauer, hvis du misligholder dine forpligtelser i forhold til First Lease A/S, har vi mulighed for at indberette til kreditvurderingsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med gældende lov.
  • SKAT, f.eks. når vi registrerer dig som bruger i Motorstyrelsen.
  • Vores forsikringsselskab.
  • Forhandleren af bilen vedrørende kontraktforholdet, eksempelvis når du via den pågældende forhandler anmoder om oplysning om indfrielse af leasingaftale.

Vi kan desuden overlade personoplysninger til vores systemleverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores specifikke instruks i henhold til den indgåede databehandleraftale.

I nogle tilfælde benytter vi databehandlere uden for EU/EØS, hvorved personoplysninger kan blive overført til tredjelande, bl.a. i forbindelse med vores brug af cloudløsninger. Hertil anvender vi et gyldigt overførselsgrundlag (evt. herunder Standard Contractual Clauses) inden vi overfører personoplysningerne. Overførelsen sker alene under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsgarantier som krævet efter gældende databeskyttelseslovgivning og der foretages altid en individuel vurdering vedrørende behov for supplerende foranstaltninger. Du kan kontakte os på persondata@fistlease.dk for at få oplysninger om det konkrete behandlingsgrundlag i den sammenhæng.

 

  1. Dine rettigheder

Når vi indsamler oplysninger om dig, har du en række grundlæggende rettigheder efter persondatareglerne, som du kan gøre brug af. Dine rettigheder omfatter retten til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger, begrænsning af og indsigelse mod vores behandling, samt retten til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Ovenfor nævnte rettigheder kan være tilknyttet betingelser og begrænsninger. Hvorvidt du som registreret kan anmode om f.eks. at få dine personoplysninger slettet, vil i alle tilfælde afhænge af en konkret vurdering.

Hvis du har givet dit samtykke til vores behandling af dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dette samtykke.

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet via deres hjemmeside www.datatilsynet.dk eller ved at ringe på tlf. 33 19 32 00.

 

  1. Kontaktoplysninger

Den virksomhed, som er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger, er:

First Lease A/S
CVR.nr.: 26 37 20 89
Herstedøstervej 27-29, st. B
E-mail: persondata@firstlease.dk
Telefon: +45 82 30 23 24

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, kan du derfor kontakte os på persondata@fistlease.dk eller på telefon +45 82 30 23 24.

 

  1. Ændringer

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer retter vi henvendelse til dig i form af e-mail eller synlig meddelelse på vores website.

Denne privatlivspolitik er senest ændret den 28.04.2024.

icon-plus icon-minus 9BED52A2-9A4C-4B83-BF71-2C868A9ECFD5 Created with sketchtool.