Høj service og kvalitet

First Lease ønsker at tilbyde flexleasing produkter til dansk erhvervsliv, samt til privatpersoner med en god økonomi. Der lægges stor vægt på et højt og personligt service niveau, samt at du som kunde, oplever produktet som et seriøst kvalitetsprodukt. Engagement, ordholdenhed samt stor arbejdsglæde skal være primære ”drivere” når du som kunde henvender dig til First Lease.

Til erhvervs- og privatkunder

På flexleasing området beskæftiger First Lease sig primært med leasing af importerede biler fra bl.a. Tyskland.
Bilerne er som udgangspunkt i den mere exclusive del af markedet.

First Lease tilbyder også flexleasing på biler uden afgift, der allerede befinder sig i Danmark. Der vil som udgangspunkt være tale om biler der er mere end 3 år gamle, da det er her, der er den største besparelse på betaling af registreringsafgift, samtidig med at beskatningsgrundlaget på disse biler vil udgøre salgsprisen med den fulde vurderede registreringsafgift.

Flexleasing produktet vil blive etableret med en normal leasingperiode på typisk 1 år, men produktet tilbydes også med en Aktiv og Passiv periode, f.eks 6 måneders aktiv og 6 måneders passiv periode, i alt 12 måneder. Således betales der kun registreringsafgift på bilen for 6 måneder og denne afgift kan deles ud på alle 12 måneder når leasingafgiften beregnes.

I passiv perioden står bilen uden plader og skal være dækket af en stilstandsforsikring.
I passiv perioden tilbydes imidlertid anden løsning. 

Produktet tilbydes både operationelt og finansielt til såvel erhvervskunder som til privatkunder.

Til erhverv

Vælger du løsningen med flexleasing igennem erhverv, vil du blive beskattet af fri bil. Beskatningen er fordelt, at af de første 300.000 af bilens værdi bliver beskattet med 25% og dernæst 20%. Det samme gælder for biler der er ældre end 3 år, dog kun for 75% af bilens værdi.

Læs mere om beskatning af fri firmabil ved at trykke på knappen nedenfor.

Beskatning

Virksomheden kan, da bilen vil komme på hvideplader, opnå et momsfradrag.

Momsfradraget pr. måned er beregnet, at man tager (registreringsafgiften x 2% x 25%).
Hvis bilen er mere end 3 år gammel falder den til 1 % så det er (registreringsafgiften x 1% x 25%).

Læs mere om momsfradrag på hvideplade ved at trykke på nedenstående knap.

Momsfradrag

Til privat

Flexleaser du som privat er der ingen beskatning af bilen. Her skal du kun forholde dig til den faktiske omkostning på bilen.

Få et flexLeasing tilbud

Sale & lease back

Det er også en mulighed at First Lease afkøber biler, der allerede er købt af kunderne (kun biler uden afgift). Dette gøres på normale vilkår og med revisorerklæring/panthaverfrafald fra kundens revisor.
Bilen skal være fri og ubehæftet. Herefter leases bilen tilbage til kunden på nærmere aftalte vilkår.

Regler for afgiftbetaling

Afgiftsbetalingen vil følge bilens alder, jf. gældende regler fra Skat:

  • 0-3 måneder gammel, betales 2% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten
  • 3-36 måneder gammel, betales 1% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten
  • 36 måneder gammel, betales 0,5% af vurderet registreringsafgift + rentetillæg til Staten

*Afgiften bliver udmålt pr. måned

Services

I forbindelse med vores flexleasing produkt, tilbyder vi følgende Services:

  • Garanteret restværdi – First Lease indestår for bilens restværdi
  • Service og vedligeholdelse – Kunden betaler et fast månedligt a’conto beløb. Servicekontoen gøres op ved udløb af perioden, og difference afregnes/godtgøres
  • Brændstofkort – Etableres med førende selskaber i Danmark
  • Grøn ejerafgift – Opkræves med månedlig afgift
  • Eksportservice – Efter udløb af en finansiel aftale vil vi tilbyde, at hjælpe kunden med at eksportere bilen
  • Satellit overvågning – På eksklusive biler installeres der altid en overvågningsenhed i bilen

Udløbssituation

Flexleasing modellen er yderst fleksibel ved aftalens udløb, og der vil være følgende muligheder:

  • Aftalen kan forlænges for en ny periode – ny vurdering foretages og afgiftsgrundlag fastsættes
  • Den resterende del af registreringsafgiften betales til Skat, og bilen er fuld berettiget til at køre på de danske veje. Kan sælges til 3. part i Danmark (Gælder kun aftaler indgået før oktober 2017)
  • Bilen eksporteres til udlandet – der er ingen strafafgift til Staten, da bilen ikke indeholder registreringsafgift
  • Bilen sælges til 3. part i Danmark uden afgift, alternativt stilles den ”på lager”.
Få et flexLeasing tilbud

Hvad skal du være opmærksom på

Når du modtager et flexleasing tilbud skal du forholde dig til fire tal. Disse tal er essentielle, da de samlet er den totale omkostning for din flexlease.

Det er følgende:

  1. Førstegangsydelsen
  2. Den månedlige ydelse
  3. Restværdien
  4. Bilens Pris

Førstegangsydelsen

Dette er det beløb du skal betale til at starte med. Det er start udbetalingen, og desto højere den er, desto mindre bliver ydelsen. Dog har SKAT sat en grænse på maks. 30% af bilens værdi, da det ellers ville blive kategoriseret som et køb og ikke en leasing.

Den månedlige ydelse

Denne ydelse er din månedlige omkostning ved bilen. Den består kort sagt af afgifterne til staten (Læs mere under ”Regler for afgiftsbetaling), reduktionen af bilens værdi, samt ”renten” for selve leasingen.

Restværdi

Dette er den anslåede værdi af bilen, når leasingen er afsluttet. Da det også er det beløb bilen skal videresælges for kan, en for høj værdi vil give leasetager en ekstra regning, ved leasingens afslutning, da bilen ikke vil kunne sælges til dette beløb. Et for lav beløb, vil gøre at leasetager får penge retur, ved leasingens afslutning, men til gengæld har personen haft en højere månedlig ydelse under leasingperioden.

Hos First Lease kan vi tilbyde en service, hvor vi står inde for og garanterer for restværdien.

Dette leder os til næste emne:

Bilens Pris

Bilens pris er vigtig, da det er en god tommelfingerregel at gå efter en bil med et lavt værditab.

Vi sørger for at hente de bedste tilbud, importerer bilen fra Tyskland, så bilens pris er lav, samt at tabet af bilens værdi er formindsket. Ved at importere bilen uden afgift, vil der være et mindre værditab, da det oftest er i afgiften, at størstedelen af værditabet skal findes.

Kontakt os og Flexlease nu

Er du klar på flexleasing, eller har du spørgsmål? Så tøv ikke. Tag kontakt til os i dag, så du kan komme i gang med din flexleasing